Folder for Aarhus k

Projektets Formål
Opgaven var at lave en folder om en seværdighed i Aarhus, som kunne stå hos forskellige turistinformations lokationer. Vi valgte “Aarhus K”, en ny og kreativ bydel, som mange ikke kender til. Målet var at skabe en folder, der både informerer og inspirerer, så flere får lyst til at besøge bydelen.
Research & Målgruppe
Vi researchede området gennem både observation og en rundvisning af en lokal arkitekt. Undersøgelser viste, at målgruppen primært er unge mellem 16–30 år, men området rummer også oplevelser for alle aldre. Derfor blev folderen udformet med farver, fokus på opholdssteder, barer og kulturtilbud hvilket skulle appelerer særligt til unge besøgende.


Designvalg og proces
Folderens design tog udgangspunkt i det ikoniske rustne skilt ved Godsbanen, som blev brugt på forside og bagside. Layoutet var farverigt og inspireret af områdets egne farver, med lyserød fra Kaffebaren, mørkegrå fra Volume Village og rød fra den store bænk. Tekstbokse blev matchet med billedefarver for at skabe helhed og et professionelt udtryk.
Kommunikationsstrategi
Folderen skulle skille sig ud blandt mange andre foldere hos turistinformation. Vi brugte derfor AIDA-modellen på denne måde:
Action: Målet var, at læseren får lyst til at tage til Aarhus K.
Attention: Skiltet ved Godsbanen fangede opmærksomheden.
Interest: Beskrivelser af caféer, teater og musik skabte nysgerrighed.
Desire: Vi fremhævede hygge, fællesskab og oplevelser, der vækker lyst til at besøge området.


Resultat & Læring
Folderen viste Aarhus K’s mangfoldighed gennem farver, billeder og letforståelige tekster. Vi lykkedes med at skabe et levende og indbydende produkt, men kunne have forbedret kvaliteten af kortet, som blev pixeleret. Projektet gav værdifuld erfaring i research, målgruppeanalyse og visuel kommunikation, samt hvordan designvalg kan afspejle et områdes personlighed.